Vores produktportefølje er konstrueret til at kunne understøtte virksomheden gennem hele internationaliseringsprocessen eller alternativt i en eller flere kritiske faser – begge dele med udgangspunkt i lokale markedsforhold.
Danmarks Eksportråd og herunder Det Danske Konsulat og Handelskontor i Dubai står til rådighed for hele det danske erhvervsliv.
For små og mellemstore virksomheder med ambitioner om internationale handels- og investeringsaktiviteter tilbyder vi med udgangspunkt i Danmarks Eksportråds ”Eksportstartprogram”, ”Born Global” eller ”Born Creative” tre specialiserede basismoduler - Markedsstudier, Partner Identifikation og Etablering & Entry. Basismodulerne kan enten stå alene eller indgå som en del af et længere strategisk partnerskab.
For større virksomheder samt for virksomheder med ønske om et mere omfattende beslutningsgrundlag og samarbejde, tilbyder vi herudover Strategisk Support, hvor vi gennem partnerskab med virksomheden udbygger og styrker virksomhedens position på markedet.For yderligere information kontakt venligst handelskontoret:Tel: (+971) 4 348 0877Fax: (+971) 4 348 0899Email: dxbhktum.dk